Rosenmetoden

Om Marian Rosen

"Transformation fra den du tror du er til den, du i virkeligheden er"
Marion Rosen

Rosen metoden er udviklet af den, amerikanske fysioterapeut (f. 1914) Marion Rosen, igennem et helt liv. Hendes opdagelser, indsigt og erfaringer har dannet grundlaget for metoden, som har vist forbløffende resultater.

Marion Rosens fortjeneste er hendes store indlevelsesevne og respekt for det enkelte individ samt hendes erkendelse af, at kroppen (det enkelte menneske) selv rummer muligheden for at løse op for spændinger og forvandle ubehag, smerter og sygdom til glæde og livsmod. Hun er stadig meget aktiv og sammen med en stab af personligt uddannede lærere, afholder hun foredrag og kurser i over 10 lande heriblandt Danmark.

Marion mødte i sin ungdom i sit kulturelle barndomshjem mange af samtidens banebrydende personligheder inden for psykologi og kropsterapi, bl.a. elever af Jung. I 1930erne studerede Marion vejrtrækning og afspænding i München i Tyskland hos Lucy Heyer, som var udannet af Elsa Gindler, en velkendt udvikler af kropsterapier. Marion Rosen er uddannet fysioterapeut i Stockholm og senere i USA. I The Mayo Clinic i Berkeley, Californien, har hun udviklet sin metode igennem en hel menneskealder.

Marions formål er at realisere en vision om øget helbred og livsglæde ved at gøre Rosen metoden kendt og tilgængelig for alle slags mennesker. Hun dedikerer det meste af sin tid til at holde Introduktionsweekends og Grundkurser i Europa og USA. Samtidig uddanner hun Rosenterapeuter og Rosenlærere i the Rosen Center i Berkeley og i andre lande.

 
KONTAKT
E-mail: forandring@gmail.com
Telefon: 30 22 68 77

Sct. Georgs vej 17A 1. sal
3060 Espergærde - Nordsjælland

(10 min gang fra Espergærde station)
 


Lars Lauge Borre
Hypnotisør & Hypnoterapeut
 samt Rosenterapeut.
 
Det er ikke den stærkeste art, der overlever. Heller ikke den mest intelligente. Det er den, der er mest modtagelig for forandring.
Citat: Charles Darwin